Fordele og ulemper ved diverse gear på en elcykel

Gear på en elcykel

Med en ebike kommer man nemt op over 20km./t, og derfor oplever defleste en højere gennemsnitsfart på en elcykel end på en almindelig cykel, og det er derfor vigtigt at de gear man har valgt, giver en behagelig oplevelse ved så høj gennemsnitsfart. 

Der er forskellige gear typer på vores modeller, herunder kan du læse om fordele og ulemper ved de enkelte, så du kan finde den type gear der passer dig bedst. 

 

INDVENDIGE GEAR

De indvendige gear sidder i baghjulet. I gearnavet er der flere tandhjul, der styrer hvilken modtand du får, alt efter det valgte gear. Man skifter gear via et drejegreb, som sidder sammen med højre håndtag. Man se ofte de indvendige gear parret sammen med en lukket kædeskærm, som beskytter kæden mod snavs. Og med indvendige gear og den lukkede kædeskærm, får du en ebike med et lavt niveau af vedligehold.

På vores modeller kan du få cykler der veksler mellem 5,7 eller 8 indvendige gear. Det indvendige gear er i sit rette element i byerne eller når du pendler på den flade landevej. En enden fordel med indvendige gear er også at du kan skifte gear, når cyklen står stille. Så hvis du har glemt at skifte ned i gear inden du holder stille i et lyskryds, så er det ikke et problem.

 

TRINLØSE GEAR

Det kan lyde lidt skørt, at en cykel har trinløse gear, men det er faktisk det modsatte. Gearet er placeret i baghjulet, på sammen måde som med alm. indvendige gear. Gearnavet har kugler placeret mellem to skiver, som giver et smidigt gearskiftesystem. Gearet skiftes ved at benytte et drejegreb, som er placeret ved højre styr. Hvor man med indvendige gear har et fast antal gear at skiftet i mellem, får du utallige gear, og derfor er de trinløse gear velegnet til alle typer kørsel.

Gear systemet er indkapslet i bagnavet, og er derfor skærmet for snavs og skidt og der er derfor heller ikke ret meget vedligehold krævet i hverdagen. Og da systemet ikke har slid på tandhjul, så er udskiftning af sliddele heller ikke nødvendigt ret ofte ved servicebesøg.